Så er sandpuden færdig og det er så skøn en følelse at gå rundt oppe på grunden, hvor vi rigtig kan se hvor huset kommer til at ligge 🙂



et nyt hus på Hyllegårdsvej i Hvalsø
Så er sandpuden færdig og det er så skøn en følelse at gå rundt oppe på grunden, hvor vi rigtig kan se hvor huset kommer til at ligge 🙂
I går ringede Erik og sagde, at der stod en kæmpe gravemaskine på grunden. Senere fik vi at vide, at de ville gå i gang i dag og at sandpuden bliver færdig i denne uge. Vi var/er helt oppe og køre……..NU sker der noget 🙂 Surrealistisk at vi har siddet med plantegninger i over et år, ventet ca. 9 mdr på at Eriks hus blev solgt, krydset fingre for at vores grund ikke røg til anden side, købt grunden, fået styr på alt det sidste, ventet på byggetilladelsen…….og BUM, nu er det nu 🙂
Jeg måtte jo lige op forbi grunden igen i dag og det var en ubeskrivelig følelse at se der var gang i den 🙂
Vi har nu haft byggetilladelsen i ca. 1 måned, men vi venter på at vores egen entreprenør (Druedalsvejens Entreprenørforretning) går i gang med at grave og efterfølgende tager Huscompagniet over. Der har været en del sygdom i firmaet, men i næste uge (uge2) skulle gravemaskinerne gerne ankomme. Huset skulle gerne stå til overtagelse d. 25 maj 2018.
Det er sjovt at besøge grunden nu, for pludselig er der bygget på den ene side af vores grund og til den anden side er der nu støbt fundament, så vi har naboer på begge sider når vi flytter ind 🙂
Puha, materialevalg har vi brugt OCEANER af tid på!!!! Vi er meget meget enige heldigvis, men begge enormt ubeslutsomme 🙂 Vi har ingen idé om hvor mange dage vi har benyttet på at suse rundt på sjælland og kigge på mursten, banke på døre for at stille spørgsmål, samt kigget på klinker samt størrelse på klinker, gulv osv…….hold nu op!!!! Og Erik er den der har haft den tætte kontakt med vores sælger og vi er begge enige om at han virkelig må være træt af os efterhånden 🙂 Vi har et hav af spørgsmål og har haft VIRKELIG mange rettelser undervejs!!!!!
Mursten: I starten var vi lidt lune på de mere grålige nuancer, men når vi så dem “live”, synes vi de var ret kedelige og triste. Vi er gode til kontraster og skulle have mørke vinduer, så de jordfarvede mursten følte vi ikke gav den kontrast vi ønskede. Vi kørte rundt og faldt pludselig for et hus her i byen med de flotteste mursten og med lækker kontrast til mørke vinduer. Vi bankede på og snakkede med en venlig mand, som senere sendte os navnet på murstenen. Jeg havde også tidligere, gået forbi et hus i Ejby hvor jeg var helt vild med de mursten de havde bygget med og ville ved lejlighed ind og høre dem, hvilke mursten de havde benyttet. Det blev dog ikke nødvendigt, for da vi slog navnet på murstenen op som vi havde fået af den flinke mand, kunne vi se på referencelisten at huset i Ejby også var bygget med de mursten 🙂 Så ingen yderligere diskussion dér……..valget faldt på CASSIS fra Egerssund teglværk 🙂 Selvom vi havde valgt stenen, skulle vi jo så finde ud af om vi ville have mørkegrå vinduer eller sorte. Så udfra referencelisten, kørte vi rundt i flere timer 2 dage i træk, for at kigge på huse bygget med CASSIS murstenen. Vi valgte derefter helt sorte vinduer, da vi så et hus med denne kombination og det stod bare SÅ flot. Taget bliver sorte lertegl.
Vi har valgt at få 2 ovenlysvinduer i køkkenet, da det giver et rigtig flot og lyst køkken med flot lysindfald.
Gulve: Vi var hurtigt enige om laminatgulve. Dels er de enormt slidstærke og så synes vi der var nogle rigtig flotte imellem. Vi endte med laminatgulve i farven Suede Sherwood oak.
Klinker: Vi var først ude i meget mørke/sorte klinker, men grundet vedligeholdelse valgte vi beton grå klinker. Vi har ligeledes brugt mange mange timer på at se på klinker og snakke med sælgere men endte med V&B Section Anthracite 60x 60 klinker. Vi har også valgt 60×60 klinker på væggene i begge brusenicher, da vi synes det ser rigtig flot ud med så store klinker overalt som muligt. Dog skal vi have stavmosaik på væggen over vores kogeplade, dette bliver også med Section Anthracite. Vores trappe ned til stuen bliver også beklædt med klinker på selve trinnet.
Det skal lige nævnes, at vi har fået den mest kyndige vejledning hos STARK hvor klinkerne er bestilt fra. Vi har været i forskellige STARK butikker og hvor end man kommer, mødes man af ansatte der ved hvad de snakker om og som gladeligt gør alt for at gøre kunden tilfreds….og de gør det med et smil….bedre service skal man lede længe efter 🙂
Erik er super detalje orienteret, så han har fået skabt en masse små indhak hist og her til f.eks. opbevaring og som samtidig giver huset lidt “kant”. Vi så også i et af udstillingshusene fra Bernt Nielsen, at de havde lavet indbygningsskabe i fordelingsgangen, så den idé stjal vi også. Vi ønsker ikke indbygningsskabe på børnenes værelser, da det låser indretningen fast så vi finder selv tøj opbevaring til sidst 🙂
Ift. køkken fik vi inspiration hos et af udstillingshusene hos Huscompagniet. Vi kunne godt lide idéen om “en kasse” med stavmosaik på væggen over kogepladen.
Hårde hvidevarer: Vi var hurtigt meget enige om, at vi ikke gad binde os til Siemens eller Bosch, hvilket er mærkerne hvis man skal købe gennem Huscompagniet, så vi ville hive alle hvidevarer ud af entreprisen. Vi tog i Eliganten og håndplukkede de hvidevarer vi ville have. Meget er blevet af mærket Samsung, da deres ting virkelig talte til os 🙂 Ift. køl og frys, var vi enige om, at det ikke skulle være indbygning. Vi kan godt lide, at man kan se disse 2 elementer. Dog synes vi opvaskemaskinen skulle være indbygning.
Vi har brugt meget meget lang tid på plantegningen og har lavet rigtig mange finjusteringer undervejs. Man skal virkelig kigge plantegningen igennem cm for cm og forsøge at visualisere det for sig. Man skal også være vågen, for byggefirmaerne vælger ofte det der er standard og “nemmest” så vær vågen!!!
Man har som regel en masse tanker i hovedet ift. hvordan rummene skal se ud. Vi ville helst ikke have for meget spildplads, undgå en lang foredelingsgang og gerne så kvadratiske rum som muligt. Men når man har valgt sin grund og beliggenhed, som jo er det vigtigste, så må der jo bygges efter grunden så ofte bliver det an masse kompromisser hele vejen igennem…..det kan ikke undgås. Vi havde et kæmpe ønske om at bygge i niveau og da vi valgte en meget skrånende grund, så fik vi det ønske opfyldt 🙂 Vi har siddet med plantegninger i mange måneder inden vi overhovedet fik solgt Eriks bolig, så der er puslet meget med den.
Vores umiddelbare ønsker i starten var: Entre, bryggers, 3 børneværelser, multirum hvor Erik også skulle have kontor og børnene ekstra plads til fælleshygge, børne/gæste badeværelse, depot, køkken/alrum, soveværelse med walk-in, større forældre badeværelse med stort dobbeltbrus samt mindre stue. Vi ønskede også dobbelt carport med redskabsrum.
Tingene er faldet lidt anderledes ud, da vi valgte at bruge flere kvadratmeter på børnenes værelser samt sløjfe multirummet og give Erik seperat kontor i stedet for. Vi mente ikke at multirummet ville få den funktion der var tiltænkt, da det var svært at indrette ordenligt da vi sad og kiggede på det. Ca 5 kvm2 gik også på at skabe plads til “gang areal”. Erik ville ikke kunne få nok ro til sit arbejde. Så vi valgte ret sent i forløbet, at lave et mindre værelse som kunne indrettes til kontor. Vores børn er ved at være så store, så de vil gerne have deres egen separate og lidt aflukket afdeling. Vores stue bliver en smule større end først antaget, men det kunne heller ikke være anderledes ift. grunden. Selve køkkenet bliver nok lidt mindre end først antaget og det gør bryggerset også. Vi legede i starten med et hus på ca. 170 kvm2 men er endt med 192 kvm2. Havde der været plads på grunden, havde nok fået et par ekstra kvadratmeter på, men der var simpelthen ikke plads 🙂
Carporten havde vi placeret ved siden af huset, indtil vi fandt ud af at den ikke kunne være der, så den bliver nu placeret foran huset. Vi har ønsket en muret søjle i stedet for en stål og har valgt en ekstra bred søjle.
Ift. konstruktionen, har vi loft til kip i entré og køkken/alrum (lydlofter). Den høje loftshøjde, fortsætter ud over stuen, så selvom man går et trin ned (60 cm) så fortsætter loftshøjden og fortsætter også ud og giver derved en lækker overdækket terrasse på 25 kvm2. Vores hus får valmet tag, da vi synes det ser så fint ud samt at det beskytter murværket. Vores hus bygges efter BK2020, da det er et krav ifølge lokalplanen.