Vi kalder maskinerne tilbage igen :(

Nå’……vi fik åbenbart ikke gravet nok jord af, så vi måtte kalde gravemaskine og dumper tilbage igen, sikke en lækker udgift 🙁

Men heldigvis har Erik mange talenter og hans små ingeniørfingre kan altså også håndtere store maskiner, så vi blev sat i arbejde. Jeg sad ved siden af ham i 2 timer og kørte resten af det overskydende jord væk 🙂 Det var faktisk rigtig fedt at være med i processen på den måde……

Besøg hos HTH Glostrup…..

For en måneds tid siden, var vi i HTH for at kigge på inventar og det var en meget positiv oplevelse. Vi har ellers læst os til, samt hørt fra andre, at de ikke prioriterer husfirmaernes kunder så højt. Kom der nogle ind “udefra”, kom de i første række. Den oplevelse fik vi overhovedet ikke!!!!

Vi havde et 3 timer langt møde med Louise Vestergaard og hun var bare rigtig dygtig og havde en super fin løsning, vi ikke selv havde tænkt over 🙂

Det hele gik meget nemt, vi var super enige om hvad vi ville have. Vi valgte skuffer og skabe i Focus hvid. Vi kunne godt tænke os nogle fine men lidt diskrete greb for at bryde det lidt og give de meget hvide elementer lidt kant, og derfor valgte vi softline greb (de bredeste). Vi havde kig på en kompaktlaminat bordplade i hvid, men pga. dens tykkelse, skal den understøttes meget. Vi vil gerne have lidt frithængende bordplade, hvor ungerne kan sidde og følge lidt med i hvad der foregår i køkkenet, så den blev afskrevet. Nogle laminatbordplader kan se lidt “billige” ud. Især kanterne kan være svære at få til at se pæne og eksklusive ud, indtil vi fik øje på gennemfarvet hvid laminat bordplade. DEN var flot og kunne fås i forskellige tykkelser og vi faldt for den lige med det samme….HAPS 🙂 Og jaja, laminat er ikke det dyreste…..dog endte vi alligevel med 35.000 kr for laminaten.

Vi var også enige om, at vi ville have fritstående køl og frys og ikke integreret. Vi kan godt lide, at man kan se køl og frys. Vi faldt for et sort køl og frys og har også sort ovn- og kombiovn. Skuffer/skabe rundt om bliver sort eg.

Køkken….

Nichen hvor vi får betongrå stavmosaik……
Køkken og lidt alrum (væggen med køl/frys er ikke opdateret med sort eg, men er fra første udkast hvor vi ønskede hvide elementer) Bagvæggen bliver ikke en “fuld” væg men en halvmur, så man kan kigge ned i stuen fra køkken/alrum….
Softline grebene fik vi lige et billede af i udstillingen 🙂

I vores køkken/alrum har vi et indhak og der foreslog Louise, at føre Focus skabene videre med over og lægge samme bordplade på også. Fed idé 🙂

Lækker detalje. Borpladen kommer til at flugte med halvvæggen…..svært at forestille sig, når det ikke ses på tegningen 🙂

Bryggers….

Der er ikke så meget at sige. Samme elementer og samme bordplade og så med skydelåger til teknik og opbevaring.

Badeværelser….

Med dejlig 240 cm lang bordplade og dobbeltbrus ude til højre…..det ses dog ikke 🙂
Lille detalje til evt. hylder og en vasketøjskurv….
De søde ungers badeværelse/gæste badeværelse….

Fordelingsgang….

Vi fik inspiration til 4 indbyggede skabe i Bernt Nielsens udstillingshus.

2 af indbygningsskabene…

Walk in….

Entré….

 

Et indbygningsskab, hvor hver af ungerne får hver deres hylde til tasker osv samt et indhak til at hænge jakker og stille sko…..