Lidt nyere billeder af vores “glasbur” :)

Vi synes lige, vi ville lægge lidt nyere billeder ind af vores elskede “glasbur. Der er nemlig efterhånden mange, som skriver til os og spørger til vores løsning. Vi har også haft besøg af et skønt par, som var forbi til en snak og et kig. Vi tager hellere end gerne imod besøg 🙂 Vi kan selv huske, hvor taknemmelige vi var for, at de folk vi kom i kontakt med, var så søde og hjælpsomme og viste deres huse frem så vi selv kunne blive lidt klogere.

“Glasburet” er stadig vores allerbedste m2. Det er ikke isoleret og det har heller aldrig været planen. Vi bruger det mest mellem april og oktober og når solen står ind, kan man nærmest sidde derude hele året. Vi vælger også indimellem at tænde vores terrassevarmere på en kølig aften. Dette er absolut den bedste prioritering vi har taget i forbindelse med vores hus og vi anbefaler stadig VARMT Alument 🙂