Vi kalder maskinerne tilbage igen :(

Nå’……vi fik åbenbart ikke gravet nok jord af, så vi måtte kalde gravemaskine og dumper tilbage igen, sikke en lækker udgift 🙁

Men heldigvis har Erik mange talenter og hans små ingeniørfingre kan altså også håndtere store maskiner, så vi blev sat i arbejde. Jeg sad ved siden af ham i 2 timer og kørte resten af det overskydende jord væk 🙂 Det var faktisk rigtig fedt at være med i processen på den måde……

Besøg hos HTH Glostrup…..

For en måneds tid siden, var vi i HTH for at kigge på inventar og det var en meget positiv oplevelse. Vi har ellers læst os til, samt hørt fra andre, at de ikke prioriterer husfirmaernes kunder så højt. Kom der nogle ind “udefra”, kom de i første række. Den oplevelse fik vi overhovedet ikke!!!!

Vi havde et 3 timer langt møde med Louise Vestergaard og hun var bare rigtig dygtig og havde en super fin løsning, vi ikke selv havde tænkt over 🙂

Det hele gik meget nemt, vi var super enige om hvad vi ville have. Vi valgte skuffer og skabe i Focus hvid. Vi kunne godt tænke os nogle fine men lidt diskrete greb for at bryde det lidt og give de meget hvide elementer lidt kant, og derfor valgte vi softline greb (de bredeste). Vi havde kig på en kompaktlaminat bordplade i hvid, men pga. dens tykkelse, skal den understøttes meget. Vi vil gerne have lidt frithængende bordplade, hvor ungerne kan sidde og følge lidt med i hvad der foregår i køkkenet, så den blev afskrevet. Nogle laminatbordplader kan se lidt “billige” ud. Især kanterne kan være svære at få til at se pæne og eksklusive ud, indtil vi fik øje på gennemfarvet hvid laminat bordplade. DEN var flot og kunne fås i forskellige tykkelser og vi faldt for den lige med det samme….HAPS 🙂 Og jaja, laminat er ikke det dyreste…..dog endte vi alligevel med 35.000 kr for laminaten.

Vi var også enige om, at vi ville have fritstående køl og frys og ikke integreret. Vi kan godt lide, at man kan se køl og frys. Vi faldt for et sort køl og frys og har også sort ovn- og kombiovn. Skuffer/skabe rundt om bliver sort eg.

Køkken….

Nichen hvor vi får betongrå stavmosaik……
Køkken og lidt alrum (væggen med køl/frys er ikke opdateret med sort eg, men er fra første udkast hvor vi ønskede hvide elementer) Bagvæggen bliver ikke en “fuld” væg men en halvmur, så man kan kigge ned i stuen fra køkken/alrum….
Softline grebene fik vi lige et billede af i udstillingen 🙂

I vores køkken/alrum har vi et indhak og der foreslog Louise, at føre Focus skabene videre med over og lægge samme bordplade på også. Fed idé 🙂

Lækker detalje. Borpladen kommer til at flugte med halvvæggen…..svært at forestille sig, når det ikke ses på tegningen 🙂

Bryggers….

Der er ikke så meget at sige. Samme elementer og samme bordplade og så med skydelåger til teknik og opbevaring.

Badeværelser….

Med dejlig 240 cm lang bordplade og dobbeltbrus ude til højre…..det ses dog ikke 🙂
Lille detalje til evt. hylder og en vasketøjskurv….
De søde ungers badeværelse/gæste badeværelse….

Fordelingsgang….

Vi fik inspiration til 4 indbyggede skabe i Bernt Nielsens udstillingshus.

2 af indbygningsskabene…

Walk in….

Entré….

 

Et indbygningsskab, hvor hver af ungerne får hver deres hylde til tasker osv samt et indhak til at hænge jakker og stille sko…..

 

 

Sandpuden er færdig

Så er sandpuden færdig og det er så skøn en følelse at gå rundt oppe på grunden, hvor vi rigtig kan se hvor huset kommer til at ligge 🙂

Sandpuden set fra indkørslen
Sandpuden set nedefra
Nu også i niveau…..fed detalje  🙂

SÅ graver vi

I går ringede Erik og sagde, at der stod en kæmpe gravemaskine på grunden. Senere fik vi at vide, at de ville gå i gang i dag og at sandpuden bliver færdig i denne uge. Vi var/er helt oppe og køre……..NU sker der noget 🙂 Surrealistisk at vi har siddet med plantegninger i over et år, ventet ca. 9 mdr på at Eriks hus blev solgt, krydset fingre for at vores grund ikke røg til anden side, købt grunden, fået styr på alt det sidste, ventet på byggetilladelsen…….og BUM, nu er det nu 🙂

Jeg måtte jo lige op forbi grunden igen i dag og det var en ubeskrivelig følelse at se der var gang i den 🙂

Kæmpe gravemaskine
Udsigt fra vores meget skrånende grund…..herligt 🙂
Sjovt at se udformningen på vores T-hus 🙂

Venteposition

Vi har nu haft byggetilladelsen i ca. 1 måned, men vi venter på at vores egen entreprenør (Druedalsvejens Entreprenørforretning) går i gang med at grave og efterfølgende tager Huscompagniet over. Der har været en del sygdom i firmaet, men i næste uge (uge2) skulle gravemaskinerne gerne ankomme. Huset skulle gerne stå til overtagelse d. 25 maj 2018.

Det er sjovt at besøge grunden nu, for pludselig er der bygget på den ene side af vores grund og til den anden side er der nu støbt fundament, så vi har naboer på begge sider når vi flytter ind 🙂

Nabo i nr. 1 er næsten færdig med deres hus
Nabo i nr. 5 har fået støbt fundament
Nr. 3 er vores skønne grund og udsigten kan man da ikke klage over 🙂 Og slet ikke på sådan en smuk januar dag….

 

 

Materialevalg

Puha, materialevalg har vi brugt OCEANER af tid på!!!! Vi er meget meget enige heldigvis, men begge enormt ubeslutsomme 🙂 Vi har ingen idé om hvor mange dage vi har benyttet på at suse rundt på sjælland og kigge på mursten, banke på døre for at stille spørgsmål, samt kigget på klinker samt størrelse på klinker, gulv osv…….hold nu op!!!! Og Erik er den der har haft den tætte kontakt med vores sælger og vi er begge enige om at han virkelig må være træt af os efterhånden 🙂 Vi har et hav af spørgsmål og har haft VIRKELIG mange rettelser undervejs!!!!!

Mursten: I starten var vi lidt lune på de mere grålige nuancer, men når vi så dem “live”, synes vi de var ret kedelige og triste. Vi er gode til kontraster og skulle have mørke vinduer, så de jordfarvede mursten følte vi ikke gav den kontrast vi ønskede. Vi kørte rundt og faldt pludselig for et hus her i byen med de flotteste mursten og med lækker kontrast til mørke vinduer. Vi bankede på og snakkede med en venlig mand, som senere sendte os navnet på murstenen. Jeg havde også tidligere, gået forbi et hus i Ejby hvor jeg var helt vild med de mursten de havde bygget med og ville ved lejlighed ind og høre dem, hvilke mursten de havde benyttet. Det blev dog ikke nødvendigt, for da vi slog navnet på murstenen op som vi havde fået af den flinke mand, kunne vi se på referencelisten at huset i Ejby også var bygget med de mursten 🙂 Så ingen yderligere diskussion dér……..valget faldt på CASSIS fra Egerssund teglværk 🙂 Selvom vi havde valgt stenen, skulle vi jo så finde ud af om vi ville have mørkegrå vinduer eller sorte. Så udfra referencelisten, kørte vi rundt i flere timer 2 dage i træk, for at kigge på huse bygget med CASSIS murstenen. Vi valgte derefter helt sorte vinduer, da vi så et hus med denne kombination og det stod bare SÅ flot. Taget bliver sorte lertegl.

2.1.63 Cassis- Egernsund Tegl

Vi har valgt at få 2 ovenlysvinduer i køkkenet, da det giver et rigtig flot og lyst køkken med flot lysindfald.

Gulve: Vi var hurtigt enige om laminatgulve. Dels er de enormt slidstærke og så synes vi der var nogle rigtig flotte imellem. Vi endte med laminatgulve i farven Suede Sherwood oak.

Tarkett Suede Sherwood Oak

Klinker: Vi var først ude i meget mørke/sorte klinker, men grundet vedligeholdelse valgte vi beton grå klinker. Vi har ligeledes brugt mange mange timer på at se på klinker og snakke med sælgere men endte med V&B Section Anthracite  60x 60 klinker. Vi har også valgt 60×60 klinker på væggene i begge brusenicher, da vi synes det ser rigtig flot ud med så store klinker overalt som muligt. Dog skal vi have stavmosaik på væggen over vores kogeplade, dette bliver også med Section Anthracite. Vores trappe ned til stuen bliver også beklædt med klinker på selve trinnet.

Det skal lige nævnes, at vi har fået den mest kyndige vejledning hos STARK hvor klinkerne er bestilt fra. Vi har været i forskellige STARK butikker og hvor end man kommer, mødes man af ansatte der ved hvad de snakker om og som gladeligt gør alt for at gøre kunden tilfreds….og de gør det med et smil….bedre service skal man lede længe efter 🙂

Valget stod til sidst mellem disse 3 og vi valgte den grå til venstre 🙂
Erik lavede en demonstration over 30×60 og 60×60 i badet 🙂

Erik er super detalje orienteret, så han har fået skabt en masse små indhak hist og her til f.eks. opbevaring og som samtidig giver huset lidt “kant”. Vi så også i et af udstillingshusene fra Bernt Nielsen, at de havde lavet indbygningsskabe i fordelingsgangen, så den idé stjal vi også. Vi ønsker ikke indbygningsskabe på børnenes værelser, da det låser indretningen fast så vi finder selv tøj opbevaring til sidst 🙂

Ift. køkken fik vi inspiration hos et af udstillingshusene hos Huscompagniet. Vi kunne godt lide idéen om “en kasse” med stavmosaik på væggen over kogepladen.

Inspiration til vores køkkenniche, dog med lysere grå stavmosaik 🙂

Hårde hvidevarer: Vi var hurtigt meget enige om, at vi ikke gad binde os til Siemens eller Bosch, hvilket er mærkerne hvis man skal købe gennem Huscompagniet, så vi ville hive alle hvidevarer ud af entreprisen. Vi tog i Eliganten og håndplukkede de hvidevarer vi ville have. Meget er blevet af mærket Samsung, da deres ting virkelig talte til os 🙂 Ift. køl og frys, var vi enige om, at det ikke skulle være indbygning. Vi kan godt lide, at man kan se disse 2 elementer. Dog synes vi opvaskemaskinen skulle være indbygning.

Sort køleskab? Ja tak 🙂 Det er så super fedt!!!! Af mærket Samsung.
Og selvfølgelig sort frys 🙂 Også Samsung selvfølgelig 🙂
Samsung vaskemaskine.
Samsung tørretumbler.
Samsung ovn. Super flot og stilrent og med touch. Når ovnen er slukket, er displayet helt sort….og INTET indbygget ur….win win 🙂
Samsung combiovn. Samme princip som ovnen.
Asko vølund opvaskemaskine XL. Den havde fået meget gode anmeldelser og var ekstra stor og super fine funktioner.
Denne induktionskogeplade fra Witt, forelskede Erik sig i ved første øjekast 🙂 Pladen er HELT sort når den er slukket. Lyset er blå/hvidt, i stedet for rødt. Dette kunne vi godt kunne lide, så det matcher ovnene og samtidig beroliger det Eriks OCD….haha. Det er et 5 zoners 80 cm.
Og så en grillplade til kogepladen 🙂
Vore emhætte bliver en Thermex metz medio med ekstern motor.

 

 

Plantegningen

Vi har brugt meget meget lang tid på plantegningen og har lavet rigtig mange finjusteringer undervejs. Man skal  virkelig kigge plantegningen igennem cm for cm og forsøge at visualisere det for sig. Man skal også være vågen, for byggefirmaerne vælger ofte det der er standard og “nemmest” så vær vågen!!!

Man har som regel en masse tanker i hovedet ift. hvordan rummene skal se ud.  Vi ville helst ikke have for meget spildplads, undgå en lang foredelingsgang og gerne så kvadratiske rum som muligt. Men når man har valgt sin grund og beliggenhed, som jo er det vigtigste, så må der jo bygges efter grunden så ofte  bliver det an masse kompromisser  hele vejen igennem…..det kan ikke undgås. Vi havde et kæmpe ønske om at bygge i niveau og da vi valgte en meget skrånende grund, så fik vi det ønske opfyldt 🙂 Vi har siddet med plantegninger i mange måneder inden vi overhovedet fik solgt Eriks bolig, så der er puslet meget med den.

Vores umiddelbare ønsker i starten var:  Entre, bryggers, 3 børneværelser, multirum hvor Erik også skulle have kontor og børnene ekstra plads til fælleshygge, børne/gæste badeværelse, depot, køkken/alrum, soveværelse med walk-in, større forældre badeværelse med stort dobbeltbrus samt mindre stue. Vi ønskede også dobbelt carport med redskabsrum.

Tingene er faldet lidt anderledes ud, da vi valgte at bruge flere kvadratmeter på børnenes værelser samt sløjfe multirummet og give Erik seperat kontor i stedet for. Vi mente ikke at multirummet ville få den funktion der var tiltænkt, da det var svært at indrette ordenligt da vi sad og kiggede på det. Ca 5 kvm2 gik også på at skabe plads til “gang areal”. Erik ville ikke kunne få nok ro til sit arbejde. Så vi valgte ret sent i forløbet, at lave et mindre værelse som kunne indrettes til kontor. Vores børn er ved at være så store, så de vil gerne have deres egen separate og lidt aflukket afdeling. Vores stue bliver en smule større end først antaget, men det kunne heller ikke være anderledes ift. grunden. Selve køkkenet bliver nok lidt mindre end først antaget og det gør bryggerset også. Vi legede i starten med et hus på ca. 170 kvm2 men er endt med 192 kvm2. Havde der været plads på grunden, havde nok fået et par ekstra kvadratmeter på, men der var simpelthen ikke plads 🙂

Carporten havde vi placeret ved siden af huset, indtil vi fandt ud af at den ikke kunne være der, så den bliver nu placeret foran huset. Vi har ønsket en muret søjle i stedet for en stål og har valgt en ekstra bred søjle.

Ift. konstruktionen, har vi loft til kip i entré og køkken/alrum (lydlofter). Den høje loftshøjde, fortsætter ud over stuen, så selvom man går et trin ned (60 cm) så fortsætter loftshøjden og fortsætter også ud og giver derved en lækker overdækket terrasse på 25 kvm2. Vores hus får valmet tag, da vi synes det ser  så fint ud samt at det beskytter murværket. Vores hus bygges efter BK2020, da det er et krav ifølge lokalplanen.

Vores første udkast 🙂
Et af Huscompagniets første udkast 🙂
Sidste og endelige udkast 🙂

Valg af byggefirma

Puha…..valg af byggefirma er altid svært. Forhører man sig hos andre, kan alle både hive gode og dårlige eksempler frem på alle byggefimaer. Vores råd er, at vælge det firma, som giver ro i maven og hvor man føler sig i trygge hænder samt føler at sælgeren virkelig lytter og forstår hvad man har i tankerne.

Vi tog ud for at se på nogle udstillingshuse. Første udstillingsby vi besøgte var Huscompagniets i Ringsted.  I et af husene faldt vi i snak med sælger Jan Petersen og der er ingen tvivl om, at vi med det samme følte os i meget kyndige hænder. Vi havde en rigtig god dialog, følte os trygge og ville meget gerne snakke meget mere med Jan om vores tanker og ønsker.

Kort tid efter, havde vi møde med Jan hos Huscompagniet i Ringstedafdelingen. Han fortalte lidt om Huscompagniet, hvad de kunne tilbyde og vi fremlagde vores umiddelbare ønsker. Vi følte os super godt tilpas og følte faktisk ikke vi behøvede at besøge andre byggefirmaer.

Alligevel følte vi at vi skulle besøge mindst ét andet byggefirma, det kunne ikke passe at vi allerede havde bestemt os efter så kort tid. Vi aftalte derefter et møde hos Eurodan huse, men vi havde slet slet ikke den samme mavefornemmelse som med Huscompagniet, så de blev ret hurtigt afskrevet.

Under besøg i udstillingsbyerne i både Ringsted og Hillerød, snakkede vi med flere byggefirmaer. Heriblandt Milton huse, Lasse Larsen og Bernt Nielsen huse. Men INGEN kunne give os den trygge fornemmelse som Huscompagniet og Jan havde givet os, så vi ville ikke spilde tid på at besøge diverse byggefirmaer, det skulle være Huscompagniet og længere var den bare ikke.

Erik havde dog et hus der skulle sælges først og der gik lidt tid med det, faktisk 8 mdr. Men det blev solgt til en skøn familie 🙂 Alt imens vi ventede på hussalget, havde vi løbende kontakt til Huscompagniet. Jan var endda oppe og se på de grunde vi havde kig på og hjalp os med at træffe det endelige valg. Derefter lavede vi en betinget købsaftale og mægleren var så flink at sætte grunden som “solgt” så ingen andre fik fingrene i den 🙂

Wuhuuuu, endelig kan vi komme videre……
Så kom der “solgt skilt” på…… 🙂

Vi glæder os til at komme igang med byggeriet inden længe. Vi håber også at forløbet med Huscompagniet bliver som vi håber og drømmer om, men det må tiden jo vise…….

De første byggetanker

Allerede tilbage i oktober måned sidste år, begyndte vi at tænke de første tanker omkring opførelse af nyt hus. Vi kiggede ellers på allerede opførte huse, men synes ikke det var til at finde et hus med den rigtige indretning og et hus med 3 gode børneværelser. Grundet huspriserne i byen og de fordelagtige lån der er at finde i øjeblikket, stod det også hurtigt klart, at det formentlig ikke rigtig kunne betale sig at købe et hus der allerede var bygget. Vi begyndte derfor at kigge på grunde og faldt hurtigt for en udstykning i byen. Der var allerede godt gang i byggeriet i udstykningen, men heldigvis var der stadig nogle rigtig dejlige grunde tilbage. De 2 grunde vi faldt for, lå på et skrånende område med fin udsigt. Vi havde i noget tid snakket om, at det kunne være en virkelig lækker detalje, at få et hus der var bygget i niveau. Med disse grunde vi nu havde kig på, kunne vi få mulighed for at få dette realiseret.

Udsigten fra grunden, februar 2017
Her kunne vi da godt bo
Grunden set nedefra. Grunden er på 1025 kvm

Velkommen til vores boligblog

Hej alle nysgerrige sjæle 🙂

Vi er en sammenbragt familie på 2 voksne og 3 børn. Erik og Mette, Eriks søn Noah på 10 år samt Mettes piger på 9 år.

Vi vil forsøge at lave vores første blog om vores kommende byggeprojekt. Vi har virkelig nydt godt af at læse andres blogge, og blev derfor enige om selv at lave en blog så andre forhåbentligt vil kunne bruge nogle af vores oplevelser og tanker til noget. Det giver også venner, bekendte og familie mulighed for at følge vores husprojekt. Vi synes nu også selv det vil være rigtig sjovt at have efter endt byggeri. Med en blog holder vi også os selv oppe på at skrive alt ned og få taget en masse gode billeder 🙂

So here we go…….